Historie

De første historiske optegnelser om Sødrings eksistens dukker op i beg af 1200-tallet i Århus bispesædes optegnelser. Her står omtalt at Århusbispen Peder Elafsen (d.1246) “ejer jord i Sødering sogn nord for mundingen af Randers fjor”. Han skænkede 1/3 af Sødringholm til Øm klosterkirke, hvor han senere blev begravet, sandsynligvis som “betaling” for at man i dette kloster skulle holde dødemesser for ham, så han lettere slap gennem skærsilden.

Dette, at der omtales et Sødring sogn (sogn betyder at søge), siger noget om ,at det lille samfund allerede i beg. af 1200 -tallet har haft en el. anden form for kirke, og omtalen af Sødringholm, at der har været en form for større gård el. borg på stedet, Sødring har altså allerede i beg. af 1200- tallet været et ret etableret samfund altså allerede eksisteret i par hundrede år.

I den følgende tid er Sødrings historie i høj grad knyttet til godset Sødringholm, og det man kan finde om det lille samfunds daglige liv kommer stort set fra optegnelser omkr. Sødringholm.

I 1852 skriver lærer Frederiksen fra Sødring en artikel i “Det kongelige landhuusholdningsselskabs” årskrift en lang artikel om tilstanden i Sødring sogn.

Første del af artiklen handler om tilstanden hos bønderne omkr. 1835, da Frederiksen kom til byen. Da var der efter hans mening ikke noget at prale af. Landbrugsdriften var på grund af uvidenhed i en meget gammeldags og ynkelig forfatning. Moralen i sognet var efter lærerens mening også noget under standard ” moraliteten just ej at rose, drikfældigheden var meget gængs og deraf fulgte og andre usædeligheder”.

Det er anderledes fat i 1852, hvor lærer Frederiksen gennem den sidste snes år havde påvirket befolkningen gennem hårdt og uselvisk arbejde ikke kun i børneskolen, men også i aftenskole, hvor voksne kunne lære at læse og skrive og lære moderne landbrugsdrift.

Han skriver: “I de sidste 20 år er der foregået en mærkelig og meget glædelig forandring med denne byes landbovæsen”. Gårdbeboerne eneste erhverv er nu deres landbrug, og det skænker den også rigeligt udkomme, så der nu, istedetfor den forhen almindelige herskende fattigdom, er en jevn velstand.”

I første halvdel af 1900-tallet var der rigtig gang i byen, som i mellemtiden havde fået både brugsforening, mejeri, savværk, ny skole, rugeri, karetmager, brødudsalg m.m.

Sødring kirke
Sødring kirke fremstår i dag som en tidliggotisk munkestenskirke fra omkr 1300. Iflg gl. sagn har jomfru Gundelil til Sødringborg på Erik Ejegods tid (1095- 1103) opført kirken, som tak for en redning fra skibsforlis på Kattegat – måske er det en mindre kirke eller et kapel, som blev forløber for den nuværende kirke.

I kirken har en af middelalderens allerdygtigste kalkmalere (Sødringmaleren) i 1491 overbroderet hvælvingerne med nogle utroligt veludførte og detaljerede Kalkmalerier. Der ses bl.a. fremstillinger af Adam og Eva, Mariæ himmelkroning, Skt Jørgen og flere helgener samt våben af Århusbispen Niels Clausen og hans 2 forgængere. Kirken rummer desuden en del inventar fra 1600-tallet.