Historie

I forbindelse med at ejeren af Sødringholm Chr. Rantzau omkr. 1635 anlagde et nyt anløbssted ved det smalle sted på fjorden, lod han også bygge 6 -7 huse på “Vasen”, som var vejen over engene fra Sødring til Udbyhøj og Demstrup. Husene blev kaldt “Vasehuse”, det blev begyndelsen til det nuværende Udbyhøj Nord.

Befolkningstallet i “Vasehuse” lå på omkr. 35 pers. dvs. ca 5 pers i hvert af de syv huse helt frem til omkr. 1800.

Der var ikke noget egentlig fiskerierhverv fra vasehuse, selvom folk nok har supleret kosten med noget fritidsfiskeri. Vi ved dog at et par fiskere måtte betale nogle rigsd. i afgift til Sødringholm for retten til at fiske fra kysten.

I slutningen af 1700-tallet havde Handelsbyen Randers det store problem at sejlrenden i fjorden på flere steder ikke var mere end ca 2m dyb og at havnen i vintermånederne var lukket det meste af tiden p.gr.a. is. Det var en yderst uheldig situation for en stor handelsby i en tid, hvor al transport af større mængder gods foregik ad søvejen.

Man besluttede derfor at bygge en såkaldt vinterhavn ved Vasehuse. Her kunne skibe lægges op om vinteren og i isperioder komme og losse og laste og varerne, der kunne sendes videre mod Randers med hestevogne eller med pramme, når fjorden blev isfri.

Vinterhavnen kom dog også til at virke som helårshavn, da de større sejlskibe, der havde besvær med at manøvrere i det smalle løb op til Randers ofte foretrak at losse og laste i Udbyhøj. Et andet problem på fjorden var den ringe sejldybde, hvilket betød, at tungtlastede skibe, stak for dybt. Derfor måtte indgående skibe ofte losse noget af deres last ved molen ved Vasehuse, mens udgående skibe først kunne tage den sidste Randers last ombord samme sted. Den trafik som holdt ved indtil sejlrenden blev uddybet og dampskibene og jernbanerne for alvor kom til i løbet af 1800-tallet.

Denne udvikling kom til at betyde arbejdspladser og befolkningstallet i Vasehuse steg ganske hurtigt.

Det blev også til en navneændring for stedet fra Vasehuse til Udbyhøj N. Det skyldes at skibe som skulle til Vasehuse tog pejling af Udbyhøj fyr, som i 1895 var installeret på en bakketop i Udbyhøj på sydsiden af fjorden. Herefter benævnes de to anløbspladser ved Randersfjordens munding for henholdsvis Udbyhøj Syd og Udbyhøj Nord.

Først omkring 1900 begyndte et egentlig fiskerierhverv fra Udbyhøj Nord.

I 1897 kom et “Kvaseselskab” fra Thorøhuse på Als til Udbyhøj og forsøgte sig med torskerusefiskeri langs kysten nord og syd for Randers fjord. Da dette forsøgsfiskeri gav gode resultater, var der flere fra Udbyhøj, som tog ved lære og begyndte a fiske både med torskeruser og med bundgarn langs kattegatskysten.

I 1933 overdrog Randers havnevæsen haveanlægget ved Udbyhøj Nord kvit og frit til Udbyhøj fiskeriforening. Haven blev de følgende år et driftigt sted, hvorfra der blevet drevet fiskeri på både fjord og hav.